For TREDJE år i træk, er ICT carbon specialist og datacenterkyndig, Thomas Mardahl, omkring studiet, for at gøre status på datacentrene i et klimaperspektiv. 

Vi runder både nationale, europæiske og globale perspektiver på en industri, som er begyndt at kæmpe lidt med knaphed. 

Der er nemlig både lange ventetider for datacenteroperatører, som vil kobles på elnettet i Danmark, i Europa og andre steder i verden. Vi har ganske enkelt hverken strømmen eller infrastrukturen til at understøtte den hastigt stigende efterspørgsel. 

Samtidig stiger priserne på hardware. Det skyldes selvsagt en eksplosiv vækst i efterspørgslen - men også knaphed i kritiske ædelmetaller og lignende. 

Og så skal vi selvfølgelig også omkring regulering, indkøb og digital suverænitet - og den kommunale vinkel: Driftsfællesskaber. Hvordan skal kommunerne forholde sig til klimadagsordenen, når der i skrivende stund etableres regionale driftsfællesskaber. 

Håber det er lige så hyggeligt at lytte til, som det var at optage. 

Læs mere om Rejoose her: https://rejoose.com/home 

Vi vender tilbage til byggebranchen og den cirkulære forretningsmodel. Der findes nemlig en aktør på det danske marked, som er godt i gang med at knække den nød, som er cirkulære byggematerialer. 

Drevet af lysten til at løse problemer og forløse det store potentialer i at genbruge materialer, har Rasmus stødt og roligt indkredset barrierer og fundet løsninger. 

Resultatet er en platform for alle aktører i byggeprocessen, hvor der er materialebanker, projekter og inspirerende cases, som til sammen skaber gode forudsætninger for at lave byggeprojekter med en høj andel af genbrugte materialer. 

Vi kommer blandt andet omkring regulering som en central motor for at drive og udvikle brugtmarkedet, om principper som “materiale før blyant”, om en fornyet æstetik og om modet til at gå forrest – og den inspiration de gode genbrugs-cases skaber. 

Tak til Digital Lead for at låne lokaler ud til optagelsen. 

Læs mere om Upcyclingforum på https://www.upcyclingforum.dk/  

When people from your network start releasing books on Sustainable AI, I feel obligated to invite them into a talk in the studio – even though we must do it in English.  

So, for once the podcast is recorded in English, so you get the chance to get a (relatively) brief look into the interesting findings of Raghavendra's impressive and holistic work with AI utilization within planetary boundaries.  

On top of communicating his findings, Raghavendra delivers advice on how to mitigate the resource use of AI on both technical and organizational levels. 

Raghavendra’s work became broadly known from a study where AI prompts were compared with a number of phone charges. We also touch upon these studies, how they were recieved and why it’s difficult to give exact numbers when measuring the energy use of AI-models. 

You can learn more about Raghavendra Selvan and his book “Sustainable AI” here: https://raghavian.github.io/ 

I tredje og sidste temaudsendelse om Klimadatastyrelsen (for denne gang) har vi hele to gæster i studiet til at fortælle om styrelsens arbejde med en digital tvilling – eller 3D-model – af hele Danmark. 

Hvad er en digital tvilling for en størrelse? Hvordan bygger man dan? Hvordan holder man den opdateret? Hvad kan den bruges til? Hvad er ambitionerne i de tidlige versioner? Og hvad skal der ske med den i fremtiden? 

Det er bare nogle af de spørgsmål vi når omkring. Emnet er også blevet berørt i de forudgående afsnit med styrelsen – for der er store potentialer i en samlet 3D datamodel for Danmark. 

Den digitale tvilling er på mange måder i sig selv et emne for fremtiden, dels fordi den endnu ikke er i produktion, men også fordi den åbner helt nye potentialer for at kommunikere forskellige emner og scenarier i en mere virkelighedstro kontekst. 

Du kan se nogle demonstrationer af Danmarks digitale tvilling på Klimadatastyrelsens Youtube-kanal: https://www.youtube.com/@styrelsenfordataforsyningo2859  

For anden gang har vi besøg fra Klimadatastyrelsen. Dagens gæst, Andrew Flatman, har været med på styrelsens udviklingsrejse igennem 15 år, og har derfor også en dyb forståelse for, hvordan opgaverne, værdiskabelsen og målgrupperne har udviklet sig for styrelsen over tid. 

Vi er så heldige, at Andrew gerne vil tage os med på rejsen, hvor vi kommer vidt omkring i den kerneforretning som har udfoldet sig igennem det sidste halvandet årti. 

Selvom vi taler meget fortid og nutid, kommer vi selvfølgelig også omkring fremtiden – og klimadatas rolle i fremtidens Danmark. 

I løbet af udsendelse nævner Andrew også nogle data-labs, som du kan besøge lige her: https://dataforsyningen.dk/labs

I sommeren 2024 skiftede det daværende Styrelsen for dataforsyning og infrastruktur (SDFI) navn til Klimadatastyrelsen. Både et mere mundret navn, men også en ny og anderledes signalværdi. 

Rikke Zeberg tiltrådte som direktør for selvsamme styrelse kort før det nye navn blev meldt ud. Det var derfor også oplagt at få kvinden i spidsen i studiet til en snak om det skifte, der er sket på navnesiden under hendes ledelse – og hvad det betyder på et strategiske niveau. 

Sjovt nok foregår der rigtig mange ting i Klimadatastyrelsen, som er spændende stof for vores podcast. Derfor er dette afsnit det første i en række af i alt tre afsnit med Klimadatastyrelsen, hvor vi dykker ind i forskellige vinkler på deres arbejde. 

Du kan læse meget mere om Klimadatastyrelsen på deres hjemmeside: https://www.klimadatastyrelsen.dk/  

Når man som kommune skal arbejde med klimadagsordenen, er der rigtig meget at tage fat på. Kommunen har for det første ansvar for mange områder, som kobler sig tæt til klima, miljø og klimasikring.  

Men udover at tage sig af egne udledninger, har kommunerne også påtaget sig opgaven med at arbejde med klimadagsordenen for den kommunale geografi.  

Dagsordner som det er svært at arbejde med, hvis ikke man måler og vejer, justerer og tilpasser. I Aarhus kommune har man oppet ambitionerne for, hvordan der skal indhentes og arbejdes med data inden for klima - så man hurtigere kan reagere, tilpasse og optimere indsatsen, og få “mest klima for pengene”. 

Med ambitionerne på plads, er der stiftet en lille enhed, bestående af tre dataknusere, som skal få skabt fundamentet for en ny og agil model for at arbejde med klimadata. En af de folk, der skal få ambitionen til at blive til virkelighed, er data- og analysekonsulent, Mikkel Lemme Jakobsen. 

Jeg besøgte ham til en hurtig snak om deres spændende kurs i Aarhus, da jeg alligevel lagde vejen forbi smilets by til kommunalvalg. 

Ud over at Esbjerg kommune kæmper med vand fra kysten, vand fra neden og vand fra nabokommunerne – er kommunen også adskillige gange blevet ramt af ekstreme regnskyl, som udfordrer infrastruktur, grundejere og som er på kanten af at udfordre borgernes sikkerhed.

Du husker måske en Grøn Koncert, som måtte evakueres i sommeren 2025 eller en oversvømmet motorvej i efteråret 2023. Sagen er nemlig den, at det, der statistisk set kaldes 100-års hændelser, har ramt Esbjerg flere gange inden for de sidste bare 10 år.

Bodil Ankjær Nielsen har som klimatilpasningskoordinator fulgt udfordringerne fra første parket igennem de sidste mange år. Og de senere år, er digitalisering kommet til at spille en ny og mere central rolle i forhold til Esbjerg kommunes arbejde med dagsordenen.

Vi drøfter udfordringerne og den applikation, som Esbjerg har udviklet (på baggrund af et projekt fra Odense). Hvad kan den, hvilket datagrundlag står den på - og hvorfor er der ikke flere borgere der bruger den – end tilfældet er?

Og så ser vi selvfølgelig på perspektiver - både i forhold til Esbjergs App og mere generelt fra vores fælles oplevelser ved ATV’s mission labs – hvor vi stiftede bekendtskab.

Hvad får man, hvis man samler en lang række ildsjæle og eksperter inden for teknologi, data og klimasikring til en række “mission labs” om digitalisering og klimasikring? 

Det finder du ud af, hvis du lytter med her. Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) har netop gennemført en serie mission labs igennem 2025 med tema om digitalisering i forhold til klima / klimasikring. Som tovholder igennem sessionerne stod Astrid Haug, der også sidder med i ATV’s digitale vismandsråd. 

Sammen taler vi os ind i, hvad digitale teknologier kan bidrage med i relation til klimasikring samt hvilke forudsætninger der skal til, for at vi kommer fra et meget fragmenteret udbud af knopskydende digitale hjælpemidler – til en samlet og helhedsorienteret tilgang – ligesom vi selvfølgelig også berør, hvorfor en samlet tilgang er essentiel for netop klimasikring. 

Hvis du er nysgerrig på den guide, som samler pointerne fra ATV’s mission lab, kan du læse mere om den og arbejdet bag – her: https://atv.dk/nyheder/nyhed/digitalisering-viser-vej-til-fremtidssikret-klimatilpasning  

Vil du vide mere om Astrid Haug, kan du finde hende og hendes virke her: https://astridhaug.dk/   

Hvilken rolle spiller kulturbranchen i den grønne omstilling? Det kan være svært at komme med et klart svar på. Der er i hvert fald både noget omkring at bruge formidling til at skubbe på en grøn omstilling og noget omkring nogle interne udledninger, som man måske liiiige skal have styr på, inden man fortæller andre, hvad de skal gøre. 

Lyder det bekendt? Så er det måske fordi, at det samme gør sig gældende, hvis vi vil bruge digitale redskaber i den grønne omstilling.  

Tilfældet vil, at der faktisk er nogen der har udviklet et digitalt værktøj til kulturbranchen, så de nu kan få styr på deres egne udledninger.  

I dette afsnit kan du møde den grønne ildsjæl, Ege Heckmann, som er repræsentant for Green Producers Club i Danmark. Han fortæller både om klubbens arbejde, deres værktøj og om kulturens plads i den grønne omstilling. 

Læs mere om deres arbejde på: https://www.greenproducers.club/ 

Under overskriften “Ubæredygtig bæredygtighed: Hvordan Techindustrien undgår at tage ansvar for klimaeffekterne” leverede Caroline Anna Salling i september en stærkt kondenseret gennemgang af sin Ph.d. 

Igennem sine studier har Caroline fået indsigt i, hvilke forskellige mekanismer og problemstillinger der knytter sig til, når datacentrenes grønne ambitioner skal forløses.  

Med afsæt i det ambitiøse projekt, kommer samtalen omkring, hvor der måske kan tales mere om grøn fernis end reel klimahandling – og hvordan håndtag som ‘Power Purchase Agreements’, genbrug af overskudsvarme og “gaveøkonomi” bruges strategisk. 

Og hvad betyder det så for indkøberne, der har andelen af vedvarende energi og genbrug af overskudsvarme som helt centrale målepunkter, når der skal stilles krav til en grønnere digitalisering...? 

Det er et par år siden, at Caroline forsvarede sin Ph.d. og heldigvis arbejder hun videre med vores energisystem og datacentrenes plads i det. 

Du kan følge hendes arbejde her: https://researchprofiles.ku.dk/en/persons/caroline-anna-salling-2

I en spændende snak med Nils Høgsted, Sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal, dykker vi ned i skabelsesberetningen bag en central dansk aktør, når der skal leveres vigtige data til offentlig og privat værdiskabelse. 

Vi starter helt tilbage ved nedlæggelsen af amterne, og slutter som sædvanlig et stykke ude i fremtiden. 

Danmarks Miljøportal har historisk levet en lidt stille tilværelse, selvom de leverer data til mange systemer og aktører, som også hr. og fru Danmark kender og bruger i det daglige. 

De to centrale tråde i interviewet omhandler, hvordan organisationen har sat mål for, arbejdet med og forløst ambitioner om miljø-data i verdensklasse – som har skabt opmærksomhed ude i den store verden – og til hverdag skaber værdi i “lille” Danmark. 

Den anden tråd omhandler adgangen til og brugen af de data / systemer, som Danmarks Miljøportal udstiller. Hvor og hvordan skabes værdien (fx i Grøn Trepart) – og hvad er ambitionerne for fremtiden. 

Lyt med her – og læs mere om Danmarks Miljøportal lige her: https://miljoeportal.dk/  

Deltagende: Andreas Schjølin, Atea Danmark, Anna Færch Hansen, Ungeklimarådet og Frederik Beyer, KOMBIT 

Modereret af: Troels Johansen, IT Branchen 

På det årlige klimafolkemøde i Middelfart samles grønne ildsjæle, aktører og politiske aktører omkring klimaforandringer, adfærd og behovet for forandring. 

De 28. august 2025 havde vi den ære at stå for årets første debat på Blå scene.   

Her tog vi en faglig snak om de potentialer og udfordringer som tidens mest omtalte teknologi rummer, og en snak om, hvordan vi skal forholde os til det som borgere og samfund. 

Du kan lytte med til debatten her. 

Stor tak til IT Branchen for at arrangere debatten i samarbejde med KOMBIT / Den grønne kode. 

Læs mere om Klimafolkemødet her: https://klimafolkemoedet.dk/

Normalt står datacentre og grøn omstilling i ret skarp kontrast til hinanden. Men sådan behøver det måske ikke være. 

Hos den islandske datacenterleverandør, atNorth, vil man det anderledes. Her er bæredygtighed en kerneværdi og derfor også noget der indgår tydeligt i virksomhedens strategiske arbejde. 

De har derfor også ansat en ægte bæredygtigheds-ildsjæl til at hjælpe med at sætte ambitionerne i et system, der kan bidrage til at konkretisere og dokumentere de egentlige resultater.  

Ambitionen er senest kommet til udtryk i et nyt koncept / blueprint for atNorths datacenterdesign, som skal udgøre grundskabelonen for de datacentre som virksomheden etablerer i fremtiden. Det første datacenter som skal opbygges efter dette blueprint kommer til at ligge i Ølgod. 

Hør mere om atNorth, deres blueprint og hvor langt man kan tænke bæredygtigheds-ambitioner i regi af et datacenter. 

Du kan finde atNorths bæredygtighedsrapport her, og du finder det meget omtalte blueprint på side 11 www.atnorth.com/wp-content/uploads/2025/04/Sustainability-Report-2024-web.pdf 

Vi genererer enorme mængder data i det offentlige Danmark, i virksomheder og som privatpersoner. Data som skal kunne hentes ned fra “skyen” og være til rådighed for os i alle døgnets timer, året rundt. 

Det koster selvsagt en del energi, ikke mindst når mange af disse data skal opbevares i minimum tre kopier, for at sikre, at ingen data går tabt. Men behøver det absolut være sådan? 

Den danske startup, CopenCloud, er kommet med deres bud på en alternativ løsning, hvor lagring af de data, som det ikke er kritisk at vi har øjeblikkelig adgang til, lagres på bånd. 

Hør med i dette afsnit om, hvor ideen kommer fra, hvordan den eksekveres, og hvor det giver bedst mening at arbejde med lagring på bånd. 

Du kan læse mere om CopenCloud her: https://copencloud.com/  – og gå direkte til den i-afsnittet-omtalte Rambøll-rapport her: https://copencloud.com/docs/CopenCloud_Report_EN.pdf 

364 dage efter seneste besøg vender CEO og stifter af Rejoose igen forbi studiet, for at fortælle om, hvad der rører sig i en meget omtalt industri. 

Vi snakker om trends og tendenser omkring AI, overskudsvarme og transparens.  

Stemningen er meget uformel og vi kommer vidt omkring. Samtidig refereres der løbende tilbage til sæson 1 afsnit 11. Så har du ikke hørt det endnu, så er det god opvarmning til dine øregange, før du hører dette afsnit. 

Overskudsvarmen går (i denne sammenhæng til) at vi varmer vi op til to yderligere interviews, hvor vi skal møde nye grønne vinkler på hosting af data og datacenterprojekter. 

Håber vi høres ved. 

Du kan læse mere om Thomas’ arbejde og virksomhed her: https://rejoose.com/home 

I Statens og Kommunernes indkøbsfællesskab, SKI, går man op i bæredygtighed og grøn omstilling. Det kommer tydeligt til udtryk, når kommuner og stat skal indkøbe alt fra toiletpapir til it-konsulentydelser. 

SKI sikrer, at indkøbere af en lang række varekategorier kan stille grønne krav til deres indkøb.  

Men i det seneste års tid har SKI, KL og KOMBIT arbejdet sammen for at tage de bæredygtige indkøb et skridt videre.  

Mange af de såkaldte klimatech-løsninger, som man møder i case-kataloger, på messer og i grønne it-netværk baserer sig nemlig på IoT-teknologi - altså Internet of Things. 

Når man skal indkøbe IoT-løsninger er der bare den udfordring, at man skal være virkelig skarp såvel indkøbsfagligt som teknisk. Man skal altså have styr på priser og aftalevilkår, men også på interoperabilitetsdirektiv, netværk og teknik. 

Denne kompleksitet er nu kogt ned i en dynamisk indkøbsaftale hos SKI, så indkøbere trygt kan navigere igennem mange af de centrale beslutninger, som er vigtige når man indkøber IoT. 

Hør mere om ideen, aftalen, processen og perspektiverne i dette afsnit af Den grønne kode. 

Klik her for at gå til mere information om SKI’s aftale (02.07): https://www.ski.dk/aftaler/se-aftale/?id=02070023  

Vi dykker ned i orkanens øje – krydsfeltet mellem fodaftryk og håndaftryk. Der hvor mange organisationer ser potentialer for at skabe grøn omstilling, men hvor værktøjet i sig selv er en stigende byrde på klimaet. Du har nok gættet det... IT-organisationen!  

I Københavns Kommunes Koncern IT har man den seneste tid arbejdet med grøn IT, som et indsatsområde, der støtter op omkring kommunens generelle ambitioner for en grønnere fremtid. 

Hør Kerstin Roberts, IT Category Manager og Bæredygtighedsansvarlig, fra Koncern IT fortælle om, hvilke erfaringer man har gjort sig i Københavns Kommune. 

Vi kommer både omkring lavthængende frugter, udfordringer i krydsfeltet mellem IT og fagforvaltning og konkrete råd til, hvordan andre kan komme godt i gang med at skabe grøn forandring med afsæt i IT-organisationen.

Vi er hoppet på toget, og har indfundet os på DOKK1 i Aarhus. Her residerer Aarhus’ kontor for Innovation, Teknologi og Kreativitet, hvorfra kommunens IoT-projekter fødes, afprøves og potentielt udbredes. 

Men hvordan har ITK i Aarhus opnået en position som en form for spydspids inden for kommunal IoT? 

Hvilke fundamenter står dette arbejde på når vi snakker teknik, og når det handler om politik? 

Det er nogle af de spørgsmål vi dykker ned i, når vi taler om Aarhus Kommunes strategiske arbejde med IoT i fortid, nutid og fremtid.  

Endnu en gang i fornøjeligt selskab med Lasse Ziska, som også har en fortid i en anden IoT-stærk kommune, nemlig Syddjurs. Lasse kan derfor bidrage med såvel udefra-ind som indefra-ud perspektiver på, hvad det er der virker i Aarhus. 

Under udsendelsen nævnes et energiprojekt i Brabrand / Gellerup. Det kan du læse mere om her: https://www.bi-ped.eu/

Vi er hoppet på toget, og har indfundet os på DOKK1 i Aarhus. Her residerer både Aarhus’ kontor for Innovation, Teknologi og Kreativitet, GovTech Midtjylland, OS2 med flere.  

På sådan en tur skal vi selvfølgelig have fuld valuta – hvorfor der kommer to afsnit fra vores besøg.  

I del 1 vender vi tilbage til temaet om bygninger - nærmere bestemt; Referencebygninger. For hvad er en referencebygning, og hvad kan den bruges til? 

Det har jeg heldigvis kompetent hjælp til at svare på. For i GovTech Midtjylland er netop referencebygninger et såkaldt fokusspor. Vi kommer både omkring, hvordan man er kommet i gang med konceptet, hvilke bygningstyper der typisk måles på – og hvilke opmærksomheder og forudsætninger der er centrale, for at lykkes med at etablere og høste gevinster af referencebygninger. 

Vi kommer også omkring interessentlandskabet, modstand, (med)ejerskab, kreativitet, hvordan vi engagerer andre fagligheder end de tekniske – og så dukker der en ismand op... 

Lyt med allerede i dag på del 1 fra vores besøg i Aarhus.  Del 2 kommer den 16. april, og handler om Aarhus kommunes strategiske arbejde med IoT. 

Du kan læse mere om GovTech Midtjylland her: https://govtechmidtjylland.dk/  

Vi forlader bygningerne for en kort stund, fordi Teknologisk Institut og Digital Lead har udarbejdet en publikation om - GRØN KODE!! Sætter man sådan en publikation i verden, er man selvsagt selvskrevet til en plads i studiet hos Den grønne kode. 

Derfor har vi besøg af en af hovedforfatterne bag publikationen til en snak om de mange temaer, som gennemgås i publikationen “Grøn softwareudvikling og datahåndtering”. For hvad ved vi egentlig om det, hvilken effekt det har og hvor meget det batter i et klimaperspektiv? 

Andreas er heldigvis væbnet til tænderne med gode svar igennem en samtale, som kommer godt omkring de store linjer i forhold til, hvordan softwareudviklerne kan omdanne den grønne dagsorden med på arbejde. 

Du skal selvfølgelig ikke snydes for et link til publikationen, som du kan finde her: 

https://digitallead.dk/files/Rapporter/Gr%C3%B8n%20Softwareudvikling%20og%20datah%C3%A5ndtering.pdf 

Vi har rundet forskellige teknologier og løsninger i optimering af bygninger, byggeri og bygningsdrift. Hos ReMoni i Skanderborg har man prøvet at udvikle såkaldt “Clamp-on intelligens”, hvor IoT-devices nemt og hurtigt kan installeres i bygninger og på byggepladsen, når ressourceforbruget skal fejlsøges, registreres og/eller dokumenteres. 

Hør Bo Eskerod fortælle om, hvordan han fandt frem til de problemer, han sidenhen har viet sit virke til at løse med teknik – og hvorfor Clamp-on intelligens er det koncept han sværger til. 

Det lykkes også at lokke Bo med i spåkonens telt, hvor han giver sit bud på, hvor markedet for bygnings-teknologi gerne skulle udvikle sig hen – og ReMoni’s egen aktie heri. 

Afsnittet er også vores første forsøg med telefoninterview – lavet i et lidt “hurtigere” format. Så giv endelig feedback på, hvad du synes om det? 

Du kan blive klogere på ReMoni og deres løsninger her: https://www.remoni.com/  

Vi dvæler ved byggematerialer og cirkularitet. Det er nemlig en af de helt hårde nødder, som kan generere store CO2-besparelser og affaldsreduktioner, hvis vi lykkes med at knække den. 

Derfor har iværksætteren, Thomas Fabian Delman, også kastet sin kærlighed på denne udfordring, hvor han på baggrund af forskellige datakilder, teknologier og analyser har opbygget et produkt, som skal løse en række barrierer som spærrer vejen for øget genbrug af bygninger og byggematerialer. 

Løsningen hedder “Circue”. Den er udviklet med støtte fra Innovationsfonden og Realdania og står overfor en snarlig lancering. 

Hør Thomas fortælle om, hvordan ideen til denne løsning “dumpede ned” kort før corona-nedlukningen, og hvordan han har fået rejst midler, udviklet og afprøvet produktet sammen med en række andre aktører i økosystemet. 

Samtalen udvikler sig også i retning af nogle strukturelle udfordringer – og potentielle løsninger, som forhåbentlig giver et godt indblik i, hvorfor nøden er SÅ hård. 

Tak til Pernille Kernel, for at formidle kontakten. Og lyt meget gerne dette afsnit i forlængelse af afsnittet om donorbygninger, som der refereres til i løbet af samtalen. 

Vil du vide mere om Circue, kan du finde information om projektet her: https://circue.dk/  Eller hos Realdania her: https://realdania.dk/nyheder/2023/12/ny-platform-skal-fremme-cirkulaert-byggeri 

Byggematerialer koster meget i klimaregnskaberne, både når de produceres og når de udgør en af de største affaldsstrømme i det danske samfund. Hvis vi kan lykkes med at skabe større genbrug / cirkularitet i vores byggematerialer løser vi derfor ikke bare et – men to problemer i forhold til byggebranchens klimabelastning. 

Vi kan nemlig sikre et reduceret behov for at producere og bruge nye materialer, mens der samtidig skabes væsentligt mindre affald fra byggebranchen. En branche som vel at mærke står for ca. 35% af den samlede affaldsproduktion i Denmark. 

Digitalisering kan potentielt indtage en nøglerolle, hvis der skal skabes mere cirkularitet i byggematerialer. Derfor var ambitionen i den aktuelle fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, at der skulle etableres en platform for genbrug af byggematerialer.  

I spidsen for indsatsen kom Region Hovedstaden, under kompetent ledelse af Chefkonsulent og faglig programleder for cirkulært byggeri, Pernille Kern Kernel. 

I denne udsendelse kan du høre om, hvorfor digitalisering er et oplagt virkemiddel for cirkulær økonomi, og hvordan den konkrete indsats tog en overraskende retning i forbindelse med afklaringen af, hvordan problemer og behov på tværs af nøgleaktørerne reelt så ud. Samtidig kommer vi omkring den videre proces for etableringen af en reel platform, den vigtige opgave med at implementere sådanne tiltag og de nye præmisser for regionernes arbejde med klimadagsordenen. 

Efter så mange henvisninger til den Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, får du selvfølgelig også et link til, hvor du kan finde den: https://digst.dk/om-os/den-faellesoffentlige-digitaliseringsstrategi/  

Det er et kendt emne i den grønne omstilling, at byggeri er en af de store syndere. Oftest kobles ressourceforbruget dog med produktion og transport byggematerialer, de store mængder affald og de store dieseldrevne maskiner på pladsen. 

Det kan næppe komme bag på nogen, at byggepladser også ofte står for et stort el-forbrug. Men – med en lille andel af det samlede ressourceforbrug på byggepladsen – er det måske et overset emne!? 

Der er i al fald ingen tvivl, hvis du spørger iværksætter og CEO i Acembee, Oline Stærke. Sammen med sine partnere har de stiftet en prisvindende startup på DTU, som sidenhen har udviklet sig til en prisvindende virksomhed, der i efteråret fik tildelt Erhvervsministeriets og Fonden for Entreprenørskabs iværksætterpris. 

Deres mission har været at anvende IoT til at effektivisere arbejdsgange og ressourceforbrug – men de fandt for alvor deres plads i markedet, da de identificerede potentialerne for at reducere det forholdsvist store spildforbrug af elektricitet på danske byggepladser.  

Og tallene taler deres tydelige sprog – for 55% af elforbruget på byggepladserne bruges udenfor arbejdstiden! 

Lyt med til dette afsnit af Den grønne kode – for at få flere spændende tal og høre om, hvordan Acembee i praksis nedbringer energiforbrug på de danske byggepladser. 

Du kan læse mere om virksomheden her: https://www.acembee.com/ 

Mens bygninger står for ca. 40 % af Danmarks samlede energiforbrug, er der stadig mange som kæmper med, hvordan man sikrer effektiv styring af energiforbruget i forskellige bygninger. 

Måske er det netop derfor, at energiforbruget også er så stort og mange kommuner – i deres klimaplaner - arbejder strategisk med at nedbringe energiforbruget i deres bygninger.  

Løsningen, Ento, er et af mange bud på, hvordan man kan monitorere og automatisere sit energiforbrug. De har vist deres værd i en grad, som har fået dem optaget i et skaleringsprojekt under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.  

Derfor er Ento’s kommercielle direktør inviteret ind for at fortælle om, hvordan deres virksomhed er kommet i gang, har fundet sit fodfæste på det kommunale marked, såvel som internationalt – og ikke mindst, hvilke resultater de har skabt med deres produkt. 

Vi kommer vidt omkring i en lang og hyggelig snak, som du forhåbentlig synes det er hyggeligt og informativt at lytte med på. 

Læs mere om Ento på - https://www.ento.ai/da  

Nu er det blevet tid til at dykke ned i konkrete løsninger, som kan bidrage til at sikrere grønnere byggeri og bygningsdrift.  

Kommunerne er samlet set landets største bygningsejer og arbejder utrætteligt med at nedbringe klimaaftrykket på disse bygninger. Derfor kan det også være en udfordring at holde styr på standen af samtlige bygninger og prioritere i, hvad og hvornår forskellige bygningsdele skal renoveres. 

Det kan potentielt føre til større skader på bygningsdele og store omkostninger på såvel pengepung som klimaregnskab. 

Virksomheden Proprty.ai har udviklet deres egen løsning til, hvordan data fra offentlige registre og forskellige typer machine learning (AI) kan effektivisere og forsimple opgaven med at holde styr på - og ikke mindst vedligeholde de kommunale bygninger. 

Bliv klogere på, hvor de grønne gevinster ligger i AI-assisteret bygningsvedligehold og hvordan denne konkrete virksomheder går til de udfordringer, der kan følge med brugen af AI i fx den offentlige sektor. 

Læs mere om Proprty.ai på - https://proprty.ai/  

Vi tager hul på temaet om bygninger, bygningsdrift, byggeri og teknologi med to skarpe repræsentanter fra partnerskabet Gate 21. Her arbejder man nemlig (også) på at teknologi og grøn omstilling skal forenes.  

Netop: Bygninger og Data er to af de områder, som Gate 21 specialiserer sig i – og gæsterne i dette podcastafsnit har også mange års erfaringer med, hvordan digital teknologi kan bruges til at optimere vores bygninger. 

Sammen tager vi en snak om, hvilke digitale løsninger vi allerede kender i dag, som har gode potentialer for at gøre byggeri og bygningsdrift grønnere. Vi dykker også ned i, hvad der kan være årsagen til at vi ikke har set en revolution af bygningsteknologi – hvilke udfordringer og barrierer vi må forholde os til. 

Vi finder selvfølgelig også spåkuglen frem og drøfter en vision for fremtidens digitaliserede bygninger, og hvilke forudsætninger der skal være på plads for at få det til at fungere. 

Læs mere om Gate 21 og deres arbejde på https://gate21.dk/  

Vi kommer også omkring en aftale fra SKI’s dynamiske indkøbssystem. Den kan du læse om her: https://www.ski.dk/aftaler/se-aftale/?id=02070023  

Du bruger sikkert mange timer sammen med din telefon – og føler dig måske ret knyttet til den. Men er du egentlig knyttet til telefonen som genstand, eller det vindue den udgør til dit digitale alter ego? 

Podcasten får endnu en gang besøg fra ITU’s Center for Climate IT (CCIT). Denne gang er gæsten lektor Anna Valgårda, som forsker i designet af “computational things”.  

Vi dykker lidt ned i nogle fælles træk ved hvordan moderne “computational things” - underforstået computere, telefoner, smart-devices m.m. – designes, og hvordan det står i kontrast til mange andre ting vi omgiver os med. 

Anna fortæller om sine forskningsresultater, og sammen trækker vi tråde til, hvilke strukturelle problemstillinger det peger på, og hvilke andre indsigter det kunne være spændende at forfølge i den sammenhæng. 

Du kan se Anna Valgårdas forskerprofil her: https://pure.itu.dk/da/persons/anna-vallg%C3%A5rda  

Du kan finde artiklen, som beskriver det studie vi diskuterer i afsnittet, her: https://pure.itu.dk/da/publications/craft-as-a-matter-of-care-to-inspire-the-design-of-computational-

Podcasten får endnu en gang besøg fra ITU’s Center for Climate IT (CCIT). Denne gang er gæsten forsker i bæredygtighedsrapportering, Adjunkt, Michael Hockenhull.  

Sammen går vi i nørde-modus og dykker ned i skiftet fra den traditionelle bæredygtighedsrapportering “Corporate Social Responsibility” (CSR) til EU’s “Corporate Sustainability Reporteing Directive” (CSRD) - og hvad det betyder for sådan nogle datafikserede typer som os. 

Det store spørgsmål er, om mere standardiseret rapportering åbner mulighederne for, at bæredygtighedsrapportering kan blive en ressource under vores grønne omstilling. 

Du kan læse mere om ITU’s Center for Climate IT her: https://ccit.itu.dk/ 

Hvis ikke du vidste det, så har ITU siden december 2022 haft et center dedikeret til at arbejde med klima IT – også kendt som ‘twin transition’. 

Som en kickstart på sæson 2 af den grønne kode skal vi selvfølgelig dykke ned i, hvad det center er for en størrelse, hvad deres mission er – og hvad man konkret arbejder med på et center for klima IT. 

Hør Steffen Dalsgaard, Head of Center, fortælle om opstarten af centeret og målsætningerne for deres virke. 

Du kan læse mere om centeret her: https://ccit.itu.dk/ 

IT-organisationerne og de digitale industrier er måske ikke det første man tænker på, når snakken falder på grøn omstilling. Men selvom Landbrug, shipping, byggebranche osv. måske er mere oplagte industrier at tænke på, så er der stadig en række ting man kan gøre som IT-organisation, hvis man gerne vil i en grønnere retning. 

Vi får nogle rigtig gode bud i det nyeste afsnit af Den grønne kode, hvor vi har besøg af Sif Neldeborg, som er Management Consultant med speciale i bæredygtig omstilling eller 'sustainability enabled by Digital' som de kalder det i Devoteam. 

Samtalen bevæger sig fra det historiske – over diskurser, konkurrerende dagsordner, rapportering – til praktiske greb, der kan hjælpe IT-organisationer i en grønnere retning. 

Lyt med til en hyggelige samtale som forhåbentlig kan inspirere til konkrete tiltag og klimahandling. 

Afsnittet er samtidig det sidste i Sæson 1 af Den grønne kode. Vi genoptager de faglige snakke om ‘Twin Transition’ i efteråret 2024.

Datacentrene er fundamentet under vores stadigt stigende forbrug af digitale ydelser. Med et i forvejen massivt og hastigt voksende forbrug af disse ydelser, er datacenterindustrien også udråbt til at kunne blive en af de helt store klimabyrder på globalt plan. 

Det massive energiforbrug har imidlertid været på radaren hos datacenterudbyderne i lang tid, hvor man løbende har arbejdet for at optimere sin Power Usage Efficiency (PUE), optimere andelen af vedvarende energi (REF) og genanvende overskydende varme (ERF). Men der er noget vej endnu, hvis ikke datacentre skal udvikle sig til en af fremtidens store klimabyrder. 

Heldigvis har ekspert i netop datacentre – men også generelt opgørelse af såkaldt “Carbon Impact” af digitale produkter – Thomas Mardahl, sagt ja til at lægge vejen forbi Den grønne kode. 

Thomas kan fortælle om, hvordan han både er endt med at stifte sin egen virksomhed, Rejoose, som arbejder med metrikker og analyse af CO2-belastning fra ICT, over denne virksomheds bidrag i GreenCOM-projektet og helt ned til Bruxelles, hvor Thomas rådgiver i forhold til EU’s Code of Conduct. 

Thomas holder også oplæg på konferencen, Grøn IT i den offentlige sektor, 18. juni 2024 - læs mere om arrangementet her: https://tilmeld.kl.dk/groenitidenoffentligesektor-3710  

Det lyder måske simpelt, men det er lidt af et puslespil, når man skal vurdere klimabelastningen af digitale løsninger i et såkaldt end-to-end-perspektiv. 

Dels skal vi have alle trin med - altså fra brugerens klient (mobil, tablet, laptop...), gennem infrastruktur, processerne i datacenteret, tilbage gennem infrastruktur til visning i klienten – og dels skal man afgrænse det aktuelle system og dets belastning i alle dele af førnævnte kæde. 

Ikke desto mindre er det visionen for det danske innovationsprojekt, GreenCOM, som består af i alt 24 forskellige virksomheder og aktører. 

Vi har været så privilegerede at få besøg af professor, Leif Katsuo Oxenløwe, som leder projektet ligesom han til dagligt står i spidsen for DTU’s Institut for Elektroteknologi og Fotonik. 

Sammen dykker vi ned i både de grønne løsninger, som de digitale teknologier tilbyder, ligesom vi dykker ned i GreenCOM-projektet, elektronik i forhold til fotonik og industriens interesse. 

Læs mere om GreenCOM-projektet her: https://greencom.dtu.dk/  

Hvordan er det muligt at bruge en energiintensiv teknologi som de store sprogmodeller – og samtidig tænke på klimaet?  

Det har jeg inviteret data scientist, Kasper Groes Ludvigsen, ind i studiet for at drøfte. Kasper har i den senere tid turneret Danmark rundt med budskaber om, hvordan vi i første omgang kan anvende kunstig intelligens / de store sprogmodeller på en mere energibevidst måde. 

Vi afprøver den optimistiske vinkel på, hvordan kunstig intelligens kan balancere imellem rollerne som fremtidens måske mest kritiske digitale værktøj og energiintensiv teknologi. 

I løbet af afsnittet henvises til forskellige artikler og studier. Du finder henvisningerne her:  

*Hugging Face / Er et online AI-community, hvor du kan finde en lang række predefinerede modeller, datasæt m.m. (https://huggingface.co/) 

*Artiklen nævnt I dette afsnit er: Luccioni et.al. ” Power Hungry Processing: Watts Driving the Cost of AI Deployment?” (https://arxiv.org/abs/2311.16863) 

*Den omtalte undersøgelse fra Københavns Universitet er præsenteret her: https://di.ku.dk/nyheder/2023/hvad-kan-vi-goere-ved-ais-stigende-co2-aftryk/ 

Anvendelsen af kunstig intelligens og de store sprogmodeller udbredes med stor hast – bedst kendt i form af produktet ChatGPT. De såkaldte chatbots bruges til alt fra forretningsunderstøttelse til leg og sjov, når der skal skrives selskabssange. 

Store sprogmodeller er dog også berygtet for at kræve store ressourcer i form af såvel vand som strøm, når de scanner internettet for input til de svar der skal genereres mere eller mindre øjeblikkeligt. 

Vi har inviteret professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Thomas Troels Hildebrandt, til at åbne lidt op for maskinrummet under de store sprogmodeller, så vi kan blive klogere på, hvor mange ressourcer det egentlig koster at benytte kunstig intelligens. 

Hvordan opgør vi it-systemernes aftryk? Det kan man have mange og lange snakke med branchefolk om. Men er man trænet i bæredygtighedsrapportering, så kender man til udfordringerne med at få afdækket hele værdikæden.  

Langt de fleste fokuserer på datacentre og regnekraft, når digitaliseringens aftryk skal kortlægges eller mindskes. Vi har da også fået etableret at datacentre – allerede i dag – står for et stort forbrug, som også forventes at komme til at vokse markant. 

Men faktisk ligger ca. 60% af det samlede energiforbrug fra informations- og kommunikationsteknologierne (ICT) ude hos slutbrugerne – i computerskærme, mobiltelefoner, tablets, smart-tv'er og så videre. 

Maja Hanne Kirkeby er Lektor ved Institut for mennesker og teknologi på Roskilde Universitet, og en af de førende eksperter på front-end belastningen af vores digitalisering. Så lyt med, når hun kaster lys over, hvorfor det store billede ser ud som det gør - og hvordan vi kan forholde os til det. 

“Money talks”... Hvis man skal motivere virksomheder og leverandører til at være grønnere, så er indkøb og udbud et af de stærkeste incitamenter, vi har til rådighed.  

Men hvor skal man starte? Det kan være svært nok bare at finde hoved og hale i de mange rammer, muligheder, krav, certifikater, politikker osv. som spiller en rolle når der skal indhentes tilbud. Samtidig er det vigtigt at markedet er i stand til at levere på de krav der stilles.  

Heldigvis har Adam Goslett, Chefkonsulent for bæredygtighed og CSR ved Statens og Kommunernes Indkøb (SKI), indvilget i at fortælle om, hvor og hvordan det giver mening at sætte ind, når du skal skubbe din egen og dine leverandørers forretning i en grønnere retning.

De senere år har forskellige digitaliseringsstrategier fra stat, kommuner og i det fællesoffentlige haft fokus på at digitaliseringen skal bidrage til den grønne omstilling. 

Specialkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen, Frederik Nøhr Brünner, er tovholder for en arbejdsgruppe under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (FODS), som arbejder på at koordinere tilgangen til indkøb af datacenterydelser på tværs af det offentlige.  

Det bliver en anelse indkøbsnørdet - men her kan du altså blive klogere på, hvorfor det giver mening at koordinere indkøb af it-løsninger på tværs af den offentlige sektor. 

Læs mere om arbejdet her: https://digst.dk/digital-transformation/digital-groen-omstilling/groen-databehandling-og-opbevaring/  

Har du lyttet med til vores tidligere afsnit, så ved du allerede, at KL og Rambøll har udarbejdet et katalog som beskriver 10 eksempler på kommunal brug af teknologi, som bidrager med værdi i deres arbejde med CO2-reduktioner eller klimasikring. 

I dette afsnit fortæller en af de centrale figurer bag publikationen, Søren Nørgaard Madsen fra KL, om baggrunden for at lave kataloget, overvejelser, proces - og gennemgår et par af de cases han holder allermest af. 

Du kan læse kataloget her: https://www.kl.dk/videncenter/nyheder/2023/ny-caseanalyse-10-klimateknologier-der-sparer-co2-i-kommunerne 

I dette interview med Ditte Haugaard Clausen vender vi medaljen lidt rundt, og kigger på bagsiden, når vi snakker digitalisering i den grønne omstilling.  

Hun har i en årrække været bannerfører i den danske it-branches arbejde med bæredygtighed. Hun er godt hjemme i fordele og ulemper, når digitaliseringen sættes i forbindelse med vores grønne omstilling. 

I optagende stund er Ditte Haugaard Clausen ansat som bæredygtighedschef ved Advice, hvor man bl.a. har kigget ind i danskernes digitale vaner og holdning til bæredygtig digitalisering. 

Det kan du se mere om her: https://advice-sustainabilitybarometer.com/  

Denne gang har vi besøg af forsker i bæredygtig it, Jan Pries-Heje. Han har sammen med to kolleger udviklet otte principper for, hvordan man sikrer fokus på de grønne aspekter, når man kører udbud, it-projekter og i det hele taget udvikler it-løsninger.  

Vi tager en overflyvning af de otte principper, og snakker lidt om perspektiverne på at få udviklet grønnere it i fremtiden. 

Læs mere om de otte principper i artiklen: Baskerville et al 2016, Principles for Re-Designing Information Systems for Environmental Sustainability. 

I dette afsnit har vi inviteret Director of digital sustainability, Trine Plambech og antropolog, Sif Lehmann, som begge arbejder på Alexandra Instituttet under overskriften ”Digitainability”. Men hvad i alverden er Digitainability egentlig? 

Lyt med til vores samtale om begrebet og få indsigt i en række praktiske eksempler – og perspektiver på, hvad der skal til, for at komme godt i gang med at koble det digitale med det praktiske i jagten på grønnere løsninger. 

Du kan læse mere om Alexandra Instituttets arbejde med Digitainability og Omstillingsanførere i publikationen ”Omstillingsanfører”. 

Link: https://alexandra.dk/omstilling/  

Det er ikke fordi vi er selvcentrerede navlepillere. Men samtidig skal du selvfølgelig have lov til at kende din afsender. Så her er din mulighed for at få lidt at vide om, hvorfor KOMBIT har kastet sig ind i klimakampen.  

Vi har derfor lavet dette afsnit #0. Her får du muligheden for at lytte med til en samtale mellem vicedirektør, Mikkel Tang Hedegaard, og vært / klimatosse, Frederik Beyer, hvor vi kommer omkring de forskellige bevæggrunde og aktiviteter som ligger til grund for – og i optagende stund, udgør KOMBITs arbejde med grøn omstilling. 

I afsnittet refereres bl.a. til en KL og Rambøll rapport med 10 klimateknologier – den kan du finde her: https://www.kl.dk/videncenter/nyheder/ny-caseanalyse-10-klimateknologier-der-sparer-co2-i-kommunerne